Pladsen i dag

Vi, Inge og Karsten, overtog Blokhus By Camping i december 2014, og vi er kun de 5. ejere i campingpladsens lange historie. Vi er begge først i 50’erne og var, før vi overtog denne dejlige campingplads, forpagtere på en anden campingplads i Danmark.

Når vi i dag ejer og driver vores egen campingplads, er det en drøm, der er gået i opfyldelse.

I december 2017 udvidede vi vores drøm med endnu en campingplads. Vi købte og overtog Blokhus Klit Camping. Den tidligere Rimmensgaard Camping. Denne campingplads har vi store planer med – her skal nemlig etableres et resort for overnatning i anderledes overnatningsformer. Området hedder Blokhus Natur Camping og er i sin spæde start. Vi forventer at sætte fart på udviklingen og brugen af resortet i april 2020. Se meget mere om resortet her:

Blokhus Natur Camping

Vores primære formål med overnatningstilbud på camping og i naturen  er at skabe rammerne, og så skal vores gæster selv fylde ud med indhold. Glade og smilende kunder – gør os glade og smilende.

Smil – det smitter!