Denmark United-Kingdom Germany
Denmark United-Kingdom Germany

Aktiviteter i Blokhus

I Blokhus er der aktiviteter hele året. Der er altid oplevelser, der venter på dig. Her på siden finder du en række aktiviteter i Blokhus.

 

Blokhus By Camping Vesterhavet Nordjylland Aalborg Gateway BlokhusGateway Blokhus 

Gateway Blokhus ligger i campingpladsens “baghave”. Gateway Blokhus blev indviet i foråret 2012 og er et gratis tilbud til jer, der ønsker en ferie med hygge, leg, cykling, MTB, løb eller vandreture i den smukke natur omkring Blokhus.

Her finder I en kæmpe stor ny skovlegeplads, et stort picnic-område med bålplads og naturbageovn samt en shelterplads, for jer, der måske har lyst til at tage en overnatning i naturen.

I finder Gateway Blokhus på venstre hånd, når I kører gennem skoven fra Hune mod Blokhus. Gateway Blokhus ligger lige bag ved Blokhus By Camping, og er I gæster på campingpladsen, har I direkte adgang til Gatewayen via en låge på campingpladsen.

Se mere her: Gateway Blokhus

Mountainbike-rute (8 km)Blokhus By Camping Vesterhavet Nordjylland Aalborg mtb cykleruter

Spændende mountainbike-rute på 8 km med masser af udfordringer. Ruten er anlagt specielt til mountainbikerne, så de kan bruge deres cykler fuldt ud. Nedenfor kan du downloade og printe Naturstyrelsens folder specielt om mountainbike-ruten.

Se mere her: Cykel og MTB ruter i Gateway Blokhus

Sti 100Blokhus By Camping Vesterhavet Nordjylland Aalborg sti ruter vandre

Fantastisk mulighed for en vandretur. Sti 100 går fra Gateway Blokhus via Hune Sø til Saltum Strandvej. En lang tur, men på hele strækningen mellem Hune Sø og Saltum Strandvej er det muligt at “dreje fra” og følge en af de afmærkede stier, der alle fører ned til stranden. Og så er det bare at tage turen hjem af Danmarks flotteste strand. En dejlig tur i al slags vejr.

Følg den lilla rute på kortet.

Vandreruter

Følg pilene.

Blå pile: Ruten er på 5,7 km. Turen starter på P-pladsen ved Ribergårdsvej og går i en sløjfe forbi søerne.

Gule pile: Ruten er 1,7 km. Start på parkeringspladsen midt i mellem Blokhus og Hune.

Røde pile: Sundhedssporet er på 2,3 km. Lige overfor skovlegepladsen finder du de tabeller, du skal bruge. Eller prøv Fitness-ruten på 1,8 km, der har start samme sted.

Blokhus By Camping Vesterhavet Nordjylland Aalborg hundeskovHundeskov

Her må de kære vovser løbe frit rundt (uden snor). Det forudsætter selvfølgelig, at hundeejeren har kontrol over sin hund. Du finder indgangen til hundeskoven fra Aalborgvej (lige overfor Blokhus By Camping) ved at gå lidt op ad Søren Peters Vej.

Indgang på højre side efter 30-40 meter.

Her kan du se hundeskovene i Danmark.

BlokhusVisit Jammerbugten

Hos Visit Jammerbugten findes der rigtig mange forslag til oplevelser og aktiviteter. Det er også her, du finder kataloget “Det Sker”. Her i findes langt de fleste aktiviteter, events og “ting at se”. Har du brug for yderligere oplysninger, så tag kontakt til Visit Jammerbugtens kontor i Blokhus – her kan de svare på det meste.

Besøg Visit Jammerbugten her.

Blokhus Strand

Vesterhavet ligger kun 900 meter fra campingpladsen, og kan benyttes lige så meget og lige så tit, du har lyst til.

De høje, imponerende klitterne, som strækker sig fra Rødhus til Løkken, er fredede, så turister og naturelskere stadig kan opleve det oprindelige landskab.

På toppen af klitterne ved Blokhus Strand kan du se byens varemærke, nemlig Blokhus’ Sømærke. Det store røde tårn blev sammen med 24 andre langs vestkysten opført for at undgå strandinger af både og skibe i 1884. Tårnet, som står der nu, er dog en kopi, som blev sat op i 2006, efter originalen blev sprængt af tyskerne under 2. verdenskrig.

En anden stor seværdighed på Blokhus Strand er de små, hvide badehuse, som kendetegner området. Allerede i midten af 1800-tallet begyndte stranden at blive en turistattraktion, men både turister og byens beboere var forsigtige over for det hårde Vesterhav. Af denne grund blev badehusene sat op helt nede i vandkanten, så det var muligt at soppe i vandkanten. Da flere og flere turister kom til, blev det for meget arbejde at flytte badehusene ned til vandkanten. Herefter blev badehusene stående på stranden og brugt til omklædningsrum. Badehusene findes stadig på stranden fra 1. maj til 30. september.

Du kan desuden opleve Blokhuskanonen. Denne stammer fra 1700-tallets England, men blev først fundet som vraggods på Blokhus Strand i 1800-tallet. Om sommeren kan du opleve affyringen på stranden ved solnedgang. Om vinteren opbevares den i Blokhuset på Torvet.

 

Blokhus Feriecenters badeland og wellness

Som campist på Blokhus By Camping kan du benytte dig af det subtropiske badeland samt wellness-området i Blokhus Feriecenter til en fordelagtig pris.

I det subtropiske badeland finder du bassiner og vandrutschebaner til såvel store som små. I wellness-området har du adgang til spabad, tyrkisk bad, fællessauna og bassiner med vandmassage.

Når du er overnattende gæst på campingpladsen og har fået udleveret et kort til bomme/døre, kan du, ved at vise dette kort i receptionen på Blokhus Feriecenter, få rabat på indgangsbilletterne.

Læs mere her: Blokhus Feriecenters badeland