Går ferien ad nogle af Danmarks smukkeste ruter, så kan du være heldig at komme forbi hos os.
Hærvejen, Nordsøstien, Nationalrute 1, panoramaruterne 412 og 413 samt sti 100 går alle lige forbi campingpladsen.
Kommer du med telt, så har vi teltenheder, der ligger lige ved køkken- og badfaciliteter.
Har du brug for en seng at sove i, så har vi små hyggelige hytter – Strandhuse – der også er placeret tæt på køkken- og badfaciliteter.
Derudover har vi et moderne vaskeri, hvor du kan vaske og tørre dit tøj. Har du brug for lettere service på cyklen, så har vi en værktøjskasse med diverse værktøjer, som du naturligvis kan låne.
I vores fællesstue er der gratis wifi, gode siddemuligheder og et køleskab til friafbenyttelse.
Blokhus Torv med indkøbsmuligheder, cafeer og restauranter ligger kun 500 meter væk, så skal du have handlet ind til næste etape eller trænger du til at nyde et lækkert måltid mad, så er der mange og gode muligheder indenfor kort afstand.