Denmark United-Kingdom Germany
Denmark United-Kingdom Germany

Pladsreglement

Pladsreglement

Camping er en skøn ferieform, hvor man i campingvogn, telt eller hyggelig campinghytte kommer tæt på naturen, og ikke mindst andre glade campister.

På Blokhus By Camping er der plads til alle glade, feriestemte og afslappede unge, familier, par eller enlige, som vil nyde roen og freden på campingpladsen, aktiviteterne i Blokhus – Hune eller omegn, eller bruge campingpladsen som udgangspunkt for opholdet i Nordjylland.

Vi har enkle regler:

  • Smil og hils på de andre.
  • Ryd op efter dig i servicebygninger og på enheden.
  • Vis det hensyn til andre, som du gerne vil have, at de viser dig.
  • Er du i tvivl om noget, så spørg Inge eller Karsten.

Ren plads

Pladsen omkring jeres campingvogn, telt eller hytte skal til enhver tid holdes ren, og affald skal afleveres i en af de opstillede beholdere. Se mere på pladskortet eller spørg i Receptionen.

Hunde skal altid holdes i kort snor på pladsen og skal luftes udenfor pladsen. Skulle der ske uheld er der gratis hunde-pølle-poser 3 steder på campingpladsen, så det er ingen sag at rydde op efter sin hund.

Toiletterne skal altid benyttes, og affaldsvand skal tømmes på de angivne steder. Ved hovedbygningen eller ved autocamper-tømmepladsen.

Nattero

Lågen, bommene, køkkenet, opvasken og vaskeriet lukkes kl. 22.00, og fra kl. 23.00 til 7.00 skal der være nattero overalt på pladsen.

Vær opmærksom på, at mellem kl 22 og kl 07 er det kun muligt, at komme ind på pladsen, hvis du er i besiddelse af det blå kort. Det blå kort udleveres ved indcheckning. tallycard

Gæster

Gæster skal altid melde deres ankomst i receptionen. Hvorfor det?

Fordi det er vigtigt at campister på Blokhus By Camping kan opholde sig her – helt på deres egne præmisser. Det vil sige, at det til en hver tid er muligt, at bede sig fritaget for gæster. Derfor skal gæster altid henvende sig i Receptionen inden de går ind på pladsen – og det er også vigtigt at campister på pladsen giver besked i Receptionen, når de modtager gæster. Ikke-overnattende gæster skal have forladt pladsen kl. 22.00.