Denmark United-Kingdom Germany
facebook
googleplus
instagram
youtube
tripadvisor
Denmark United-Kingdom Germany

Sæsonpladser

På Blokhus By Camping er det muligt at langtidsleje en enhed – det kaldes en sæsonplads eller fastliggerplads. Sæsonpladsen er en rabatplads, hvor man får en betydelig mængderabat på opholdet.

I sæson 2017 koster en overnatning for 2 voksne inkl. pladsgebyr: 220kr + el (30kr pr døgn). Døgnprisen for en Forårssæson i 2017 inkl. 2 personer, pladsgebyr og målerleje: 62,66kr + elforbrug efter måler (3,50kr pr kwh).

Med den billige pris følger også et sæt regler, der skal følges. Reglerne er udarbejdet af Campingrådet, vi har blot skrevet dem her i kortere form. Se regelsættet her.

 

Blokhus By Camping Vesterhavet Nordjylland Aalborg
Blokhus By Camping

Sæsonperioder i 2017

Sommersæson: 25/6 – 5/8 2017

Efterårssæson: 5/8 – 22/10 2017

Også i 2017

Sommersæson: 25/6 – 5/8 2017

Ankomst 25/6 efter kl. 14.00 og afrejse senest 5/8 kl. 12.00

2 personer, pladsgebyr og strøm: KUN 7800 kr

SPAR 30% i forhold til normalprisen.

Der kan tilkøbes ekstra personer: 2000kr pr. person eller lad den/de ekstra personer afregne til normal overnatningstakst.

Sæsonpriser Sæson 2017

PrisPeriode
Helsæson-plads UDSOLGT Dkr. 11.200,-07.04.17 -22.10.17
 – Pris pr. personDkr. 700,-
Forår + efterår Dkr. 5.600,-*)07.04-25.06 + 05.08-22.10
 – Pris pr. person Dkr. 450,-
Forårs-plads UDSOLGTDkr. 4.100,-07.04.17 – 25.06.17
 – Pris pr. personDkr. 325,-
EfterårspladsDkr. 2.600,-05.08.17 – 22.10.17
 – Pris pr. personDkr. 325,-
El-tilslutningDkr. 200,-
El-forbrug pr. kwhDkr. 3,50
Porto- og papirgebyrDkr. 100,-Gratis, hvis mail kan anvendes.
Adgangskort/stk.Dkr. 50,-Betales, hvis kortet bortkommer.
Vinteropb. af vognDkr. 600,-Vinteren 2017-2018

*) Prisen forudsætter samtidig bestilling og betaling.

Gateway Blokhus

Priseksempler:

Efterårssæson: 5/8 – 22/10 2017
Enheden: 2600kr
2 personer: 2 x 325k
Strømtilslutning: 200kr
I alt: 3450kr + forbrug af el (3,50kr pr kwh)
Prisen er inkl. varmt vand i servicebygninger og adgang til swimmingpoolen (åben til 27/8 2017)

Sæsonpriser 2018

Forårssæson (23.03.18 - 01.07.18): 4.500,- Pris pr person: 325,-
Efterårssæson (04.08.18 - 21.10.18): 2.600,- Pris pr. person: 325,-
Forårs- + Efterårssæson: 6.000,-*) Pris pr.person: 450,-
Helsæson (23.03.18 - 21.10.18): 12.000,- Pris pr. person: 700,-
El-tilslutning: 200,- Elforbrug pr. kWh: 3,50
Sommersæson (23.06.18 - 04.08.18): 7.800,-**) Pris pr ekstra person: 2.000,-
*) Prisen forudsætter samtidig bestilling og betaling
**) Prisen er inkl. 2 personer, pladsgebyr og el-forbrug
Inkl.i alle sæsonpladser er: varmt vand i servicebygningerne, fri benyttelse af swimmingpoolen i dens åbningstid samt gæstekort (op til 5 personer pr enhed pr dag). Lige ledes er der ubegrænset ophold for de navngivne personer på sæsonkontrakten.

For fastliggere

Senest 1. september skal fastligger-pladsen reserveres. Ved reservation betales reservationsgebyr: “Helsæson” samt “Forår + efterår” betaler i alt kr. 1.500,- mens der for “Forårsplads” eller “Efterårsplads” betales i alt kr. 1.000,-. Reservationsgebyret er en del af den samlede betaling. Ved afbud eller framelding af sæsonpladsen tilbagebetales reservationsgebyret ikke.

Restbeløbet betales i 2 rater: 1. rate betales senest den 4. januar og 2. rate betales ved sæsonstart. For Efterårssæsonen er betalingsfristen for 2. rate den 5. august.

Elforbrug afregnes ved afrejse.

Indbetalt reservationsgebyr samt øvrige indbetalinger tilbagebetales ikke ved afbud eller tidligere afrejse.

Da el-standerne står i det offentlige rum og anvendes af flere campister, har Blokhus By Camping intet ansvar i forhold til tilfældige strømafbrydelser.

Ved manglende rettidig betaling vil reservationen blive annulleret og evt. opbevarede effekter blive bortskaffet for ejerens regning.

Regler for sæsonpladser

Regler for sæsonpladser på Blokhus By Camping

Kontrakten

  • Lejemålet gælder kun for de på kontrakten omfattede personer.
  • Kontrakten kan kun omfatte personer fra lejers familie.
  • Lejer skal aflevere gyldigt campingpas til opbevaring i receptionen. Passet kan købes/fornyes i campingpladsens information.
  • Udlånes vognen, skal dette meddeles receptionen. Gæsterne skal indskrives som alm. campister og betale alm. overnatningsgebyr. Strømforbrug afregnes med enhedens lejer.
  • Fremleje eller videresalg af enheden er ikke tilladt.
  • En sæsonplads lejes for én sæson og elforbruget betales pr. måler.
  • Elforbruget betales senest ved sæsonens afslutning.
  • Lejemålet er uopsigeligt i den løbende periode, hvorfor der ikke vil finde nogen form for økonomisk kompensation sted ved fraflytning i utide.
  • Opsiges en lejer til fraflytning pga. misligholdelse af aftalen eller af anden årsag, tilbagebetales der ikke noget af den erlagte leje.

Pladsen og Enheden

  • I henhold til brandvedtægternes 3-meters regel skal vogn, telt mm. opstilles således, at det ikke forringer naboens opstillingsmulighed.
  • Såfremt det er muligt indenfor enhedens areal, er det tilladt at opstille én campingvogn, ét fortelt og ét redskabstelt samt max. to 3-fags læsejl pr. enhed. Alle dele skal være normalt til gengængeligt i campingudstyrsforretninger.
  • Hver gang enheden forlades, skal den efterlades ryddelig.
  • Der tilhører max. 1 køretøj pr. enhed, som skal holdes indenfor campingenheden. Øvrige køretøjer og gæster henvises til parkeringsarealet udenfor campingpladsens bom.
  • Campingvognen skal være mobil og kunne flyttes.
  • På vinteropbevarede vogne skal forteltet sættes op senest den 1. maj og for Helsæsoner gælder, at forteltet tidligst må nedtages 1. september.
  • Der er opstillet containere til Pap/papir, glas/flasker og dagrenovation. Afskaffelse af alt andet affald påhviler lejer selv.
  • Skure og lignende faste installationer må ikke opføres.
  • Der må ingen steder på campingpladsen graves i græsset, lægges stenfliser, støbes, plantes planter, opstilles terrasser eller læhegn af permanent karakter.
  • Træer og buske må ikke beskæres, klippes eller fældes uden aftale med Lejrchefen. Lejer vil blive foreholdt erstatningskrav.

Græsset

  • Det er lejerens ansvar, at græsset holdes klippet, og at der bliver klippet omkring campingvogn og fortelt samt på hele den lejede enhed (tænk på dette inden I forlader enheden). Plæneklipper kan eventuelt lånes af campingpladsen. Græsset klippes mindst hver 3. uge. Vurderes dette ikke overholdt, vil Lejrchefen foranstalte det gjort, og lejer vil blive afkrævet udgiften for dette, dog minimum 100kr. pr. gang.

Tilbehør

  • Elkablet fra vognen og til 220V elstikket skal være et godkendt gummikabel med jord, jf. stærkstrømsreglementet. Tynde 2-ledede el-ledninger er således ikke tilladte og må ikke tilsluttes enhedens elstik.
  • Såfremt et elkabel beskadiges under græsslåning, erstattes kablet ikke. Lejeren er ansvarlig for eventuelle skader på campingpladsens materiel eller personskader i sådanne situationer.
  • Alle slanger og kabler skal graves ned i jorden, hvor græsset klippes.
  • Kæder eller snore til hunde, der ikke er i brug, må ikke ligge efterladte i græsset.
  • Tilbehør, der bærer præg af kolonihaveudstyr, er ikke tilladt. Det gælder blandt andet partytelte, flagstænger eller andre master, der er højere end campingvognen.

Ved sæsonafslutningen

  • Campingvogne skal senest ved lejemålets ophør være fjernet fra camping­pladsen. Medmindre andet er aftalt med Lejrchefen.
  • Eventuelt fast gulv i forteltet skal fjernes ved lejemålets ophør. Medmindre andet er aftalt med Lejrchefen.
  • Hvis ikke andet er aftalt, skal enheden ved lejemålets ophør være ryddet. Enheden skal fremstå som ved modtagelse, dvs. græsset skal være klippet, og der må ikke være efterladt huller, fliser, sten, træ eller andet affald. Udlejer hæfter ikke for evt. efterladte ting – heller ikke campingvogne/telte. Efterladte effekter fjernes for lejers regning, og oprydning sker for lejers regning.

Hvor om alting er,

  • så spørg Lejrchefen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål vedrørende lejemålet.
  • så skal Campingpladsens ordensreglement og Campingrådets campingreglement til enhver tid overholdes.

Vær med til at holde tingene i orden og i pæn stand, og hjælp med til at behandle tingene på samme måde som du behandler dine egne ting. Dette er til glæde for os alle og højner standarden, ligesom det er med til at holde omkostningerne nede.