FACILITETER

 

Servicebygninger

Vi har en stor servicebygning midt på pladsen. Her findes bad og toiletter, familiebaderum og puslerum, vaskeri, opvask ude og inde, fælleskøkken, fællesstue og udlejningsbadeværelser. Her finder du ligeledes handicapvenlige toilet- og badefaciliteter, dog uden kran.

I fællesstuen finder du desuden de lokale gratis aviser, magasiner samt bytte/låne-bøger. Her kan du også benytte dig af vores kaffeautomat, hvor du for 10 kr. kan trække en kop kaffe eller en kop varm kakao.

Har du tilkøbt adgang til den opvarmede swimmingpool er der en ny og moderne afdeling med brusebade og toiletter, som du kan benytte i poolens åbningstid.

I campingpladsens østlige del  er der et toilethus med fire toiletter. Ved toilethuset finder du vores camperclean maskine. Maskinen tømmer, renser og påfylder ny væske i de fleste typer af toilet-kasetter. Ved siden af maskinen findes tømmeplads for gråvandskassetter og grå vand fra campere. Der er også mulighed for påfyldning af frisk vand. Vær opmærksom på, at der er to vandslanger – en til skylning af gråvandstank og -kasette og en vandslange til frisk vand.